TUBA

Hvis man vokser op i en familie, hvor far eller mor eller begge er misbrugere, bliver man skadet i sin sjæl.
Man har lært, at man ikke er den vigtigste i verden – det er alkohol – og at man ikke kan stole på de allervigtigste personer – løgn og benægtelse er hverdagskost.

Det medfører at den unge mangler selvtillid, har problemer med at knytte sig til venner og kæresten, har svært ved at begå sig socialt og lider ofte af depression eller angst.

Heldigvis findes der hjælp – gennem et terapeutisk forløb kan den unge få rettet op på sine indre problemer og blive glad og tilfreds med sit liv.

TUBA er en frivillig organisation, som hjælper netop denne gruppe unge med chatlinie, brevkasse og med terapeutiske forløb.

Jeg er chatrådgiver i TUBA, og det giver mig et stort udbytte at hjælpe de unge i gang med den udvikling, de mangler.
Lige nu søger TUBA chattere i Århus – måske skulle du udfordre dig selv ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *